Month: August 2014

Funkisvillaen – 30ernes nye stil

Funkis byggestilen startede i Danmark i 1930’erne. og de kommende årtier blev der bygget mange funkisvillaer. I dag bygges de stadig, men i en mere moderniseret udgave, men fortsat efter den traditionelle funkis byggestil. Funkis var præget af den enkle og funktionalistiske byggestil i 1930’erne og havde ingen ”overflødigt” pynt eller forstyrrende elementer. Funkis byggestilen var revolutionerende, da den skar alt unødigt fra og lod designet og dets formål være i fokus frem for det æstetiske udtryk.

Her er et klassisk eksempel fra Silkeborgvej ved Århus.
bygherrerådgivning

Den nyskabende kubistiske arkitektur blev meget populær i Danmark, og den nye teknologi med betonvægge og indbyggede jerndragere erstattede de traditionelle murstenshuse. Kendetegnende for de nye funkishuse var den frihed der var i byggestilen og den utraditionelle måde at placere vinduer og døre på.

Det der kendetegner funkisvillaen er, at vinduer, døre og altaner er placeret der, hvor der er størst chance for dagslys i løbet af dagen, og hvor udsigten indefra huset og ud er mest optimal. Altså det funktionelle behov, menneskets behov er i fokus, og ikke det æstetiske udtryk.

Det rene udtryk

Stilen er lig med det rene og enkle udtryk, et stramt og strømlignet look, der er fri for al overflødig pynt, ornamenter og udskæringer. Funkis er forenklet til rene murflader og såkaldte vindues- og dørhuller. Bygningen fremstår klar og ukompliceret. I kubismen fremstilles bygningen som en sammensætning af enkle geometriske former og linier, så som kuber, cylindere, kvadrater osv., som så tilsammen udgør en helhed.

Funkisvillaen er oftest en firkantet minimalistisk bygning med fladt tag og tagterrasse, og med udvendige trapper, og med en altan som nærmest svæver ud fra husets facade. Vinduerne er oftest placeret i husets hjørner.

Ny og gammel stil forenet

I dag findes der stadig mange af de originale huse med denne type arkitektur, som også stadig er meget eftertragtet. Et hus fra 1930’erne er et fund, hvis det altså er i god stand og løbende har været vedligeholdt. Finder man sådan et hus, er det selvfølgelig ikke billigt at købe, men er en rigtig god investering, og kan helt sikkert sælges videre til købsprisen eller højere, hvis det vel at mærke holdes i den gode stand.
Et ikke så velholdt hus er billigere at købe, og også til at få fat på, men der vil så til gengæld være en masse arbejde at lave på det, og en masse penge at investere. Så det er med at overveje for og imod.

De helt nye moderne funkishuse som bygges i dag, er utrolig flotte og lækre, og de er en stor investering, da de er så eftertragtede. Man kan også vælge at købe en grund og bygge et sådan hus selv, og ligger det lidt udenfor byen, er det også til at betale.

Funkisstilen er en helt speciel stil, og er har haft stor betydning for dansk arkitektur, da det afspejler de danske og de nordiske værdier i form af dets reelle og stabile materialer og enkeltheden i dets udformning og arkitektur.

Danske arkitekter der yder bygherrerådgivning inspireret af Funkis

Constructa designer også huse i den enkle og rene stil med lige linier og former, og ud fra de nordiske og med de nordiske materialer. Her ser du et par byggeprojekter, som har fundet inspiration i denne byggestil:

Constructa

Som det ses er det en byggestil, som stadig i dag inspirerer mange nyere byggerier, som fx. disse to skitser fra henholdsvis et nybyggeri, og en kraftig renovering efter en brand.

rådgivning-funkis

Konstruktionen med de flade tage kan dog af og til give udfordringer ift. vandskader, hvis ikke der er ydet korrekt rådgivning fra bygherrens side. Der kan nemlig ske det, at hvis ikke taget har en smule hældning, så kan der samle sig vandmasser, som hen over årene kan give vandskader. Det er derfor vigtigt, at der ydes professionel bygherrerådgivning på disse byggeprojekter.

Det kan fx. ydes fra Constructa.

Har du lyst at læse mere omkring denne ydelse, kan du desuden tjekke bygherreforeningens hjemmeside.