Author: Urmageren

Opgradering af terrassen til sommeren

Vi har boet i vores hus i et par år og vi elsker at bruge tid på vores terrasse.

Den vender helt perfekt i forhold til solen, hvilket betyder at vi har mulighed for, at nyde mange timer med fuld sol på terrassen sommeren igennem.

terrasse

Alligevel har vi besluttet, at vi i år vil give vores terrasse en make-over, den er ved at være slidt ned og vi vil have mulighed for at bruge den endnu mere, selv på dage med dårligt vejr.

1. Nyt stakit

Som du kan se på billedet, så trænger stakittet til at blive renoveret.
I stedet for at male det eksisterende, går overvejelserne nu på at skifte stakittet ud.

Jagten efter inspiration til, hvordan det nye stakit skal se ud er sat ind.
En hurtig søgning på google efter “trend stakit 2016” og “havetrend 2016”, samt en søgning på diverse boligblades hjemmesider, har ikke kastet meget inspiration af sig 🙂

Hvis du er på udkig efter et nyt stakit, så faldt jeg dog over 3 typer af stakit/hegn, som jeg vil dele med dig.

stakit

Byg et naturhegn af bjælker, det skal ikke males, men giv det i stedet en oliebehandling eller lak for at beholde det naturlige look.
En anden mulighed er, at bygge hegnet op af pil. Dette giver dit hus og din have et dejligt naturligt look.

Genbrugshegn bygget af gamle brædder fra huset eller genbrugspladsen. Dette look passer perfekt til dig, der går efter et ungt storby-look.

Vælg et hegn der leder tænkerne hen på kolonihavernes idyl.
Et sådan hegn kan du bygge af helt almindelige brædder fra et byggemarked, derefter skal du male det hvidt eller sort og lade blomsterkasser fyldt med farvestrålende blomster pryde det.

2. Ny markise

Vi har besluttet os for, at få monteret en markise.
Det har vi valgt at gøre for, at kunne bruge vores terrasse også på dage med dårligt vejr.
Den danske sommer er ikke til at forudsige, selv lune dage kan byde på mange timers regn.

På dage hvor der ikke er langt imellem bygerne, vil vi have mulighed for at sidde udendørs og nyde frokosten, eller tage en arbejdsdag på terrassen med bloggen.

Fordi vores terrasse ligger så godt placeret oplever vi også, at vi kan være begrænsede af for meget sol på den.
Dette problemer løser markisen også, vi kan sidde under den og arbejde selv på dage med høj sol.

Vi har valgt en elektronisk markise fra markiseeksperten.dk, så vi kan køre den ind og ud vha en fjernbetjening.

3. Altan

Når man har en lejlighed over 1. sal, så er der ofte ikke mulighed for terrasse, men derimod mulighed for at montere en altan. Denne kan man indrette til at blive rigtig hyggelig, og der findes mange gode løsninger på det.

4. Terrasse varmer

Som en del af ideen om at bruge terrassen mest muligt, har vi valgt at købe en terrassevarmer.

Vi har valgt en type, der indbygget i den markise, vi får monteret.
Vi håber på, at det giver os mulighed for, at bruge selv kølige sommeraftener på terrassen med gode venner, grill og hygge.

BBQ

5. Byg selv bord/bænke sæt

Vores møbler skal også skiftes ud, i den forbindelse har vi valgt, at vi selv vil bygge de nye.
For at hele projektet ikke skal blive alt for dyrt, har vi valgt den løsning.

En anden fordel ved selv at bygge møbler er, at du kan designe dem, så de passer perfekt efter de mål og ønsker du måtte have.

paller

Vi bygger vores nye møbler af gamle paller, det kan du også gøre.
Det er et billigt materiale, der er let at arbejde med.

Vi er ret inspirerede af disse pallemøbler fra trendyliving.dk:
palle-møbler

Se dem her.

Hvis du er ude efter møbler i et rustikt look, kan du bygge møbler af gamle treller.
Disse møbler har de seneste år været et stort hit.
Bænke bygget af treller er ikke svære at bygge.

Du kan finde inspiration til, hvordan du bygger møbler af treller og paller på Pinterest.

Tips til indretningen i køkkenet

Vi har samlet nogle tips til, hvordan du kan pifte dit køkken med tavlelak, nye hårde hvidevarer og hængende planter.

Indsæt billede 1

Ideerne er af forskellige sværheds grad og i forskellige prisklasser så der er noget for en hver smag.

Mal en væg med tavle lak

Hvis dit køkken er et gennemgangs rum med mange døre og uudnyttede hjørner, så er denne ide særligt brugbar for dig, da du kan bruge ideen til, at få udnyttet noget af spildpladsen i rummet.

Mal en væg med sort tavlelak. Et område på tavlen kan I bruge som uge kalender, hvor I skriver, hvilke planer I har i ugens løb.
Har du børn der elsker, at være i køkkenet når du laver mad, så kan et område på tavlen bruges til børnetegninger.

Derudover kan den bruges til at skrive ugens madplan på, indkøbsliste og I kan bruge den til at skrive søde hilsner til hinanden.

Nye hårde hvidevarer

Har du brug for nye hårde hvidevarer i køkkenet for, at fuldende det smarte look i rummet, så kan du læse om forskellige testvindere på boligjournalen.dk/test-af-hvidevarer/

Hårde hvidevarerne på siden har alle været “bedst i test” hos Forbrugerrådet TÆNK eller hos Ret & Rön.
Her kan du se om det køleskab, du i længere tid har drømt om at købe, er en af testvinderne, du kan også finde test af din nye opvaskemaskine.

I beskrivelsen af produkterne kan du bla se hårde hvidevarernes energimærkning.
En god energimærkning sikrer dig en mindre elregning.

Lav et stort pegboard

Det kræver lidt tålmodighed at lave et pegboard, men det færdige resultat er en virkelig flot og anvendelig løsning.

Du bestemmer selv, hvor stort dit pegboard skal være, om det kun skal kunne holde et par hylder eller om det skal fylde en hel væg som vist på billedet.

pegboard

Du kan bruge det til opbevaring af krydderurter, kogebøger og skåle.
Det sjove ved denne løsning er, at du hele tiden kan lave om i køkkenet, da hylderne kan flyttes.

Hæng dine krydderurter op

Grønne planter i boligen er en af de store tendenser indenfor boligindretning, så hvorfor ikke tage den trend med ud i køkkenet, hvor du kan hænge dine krydderurter op i vinduet.

planter

Ophæng til planter og krukker der egner sig til det, kan købes i mange interiør butikker.

Pynt i køkkenet

Savner du pynt i dit køkken?
Måske har du allerede det perfekte pynt til dit køkkenbord gemt bagerst i skabet.

Hvis du har nogle flotte spækbrætter i træ, hvorfor så lade dem stå i skabet?

pynt

Find et par frem i forskellige størrelser, stil dem op af væggen og lad dem pynte på bordet.
Foran dem kan du stille en lille bakke, hvor du samler de forskellige olivenolier, balsamico osv som du måske også har stående.

En anden oplagt ide til pynt på køkkenbordet er, at finde en flot krukke og bruge den til holder af dine grydeskeer.

Den skal selvfølgelig stå ved siden af komfuret, så det på samme tid en praktisk løsning, da du så har dem lige ved hånden når du laver mad.

Dansk kontorbord inspireret af Apples design

Et bord i et helt enkelt og stilrent design, uden overflødige detaljer og fri for ledninger der roder rundt.
Lyder det som enhver kontormedarbejders drøm?

Du behøver ikke længere kun at drømme om der.

Bordet findes allerede, det er designet med øje for funktionalitet og æstetik.

Holmris har designet et hæve sænke bord, hvor der er taget højde for det hele.

holmris-4milk-hvid-hoejglans-hvid-soejle

Du finder bordet hos Holmris.

I stedet for at ledningerne til computer og skærm er trukket hen over bordpladen eller hænger i store bundter under bordet, har Holmris tænkt længere og gjort arbejdsdagen mere praktisk for bordet brugere.

Ledningerne ligger plant med bordpladen i en kabelbakke. Dermed slipper man for ledninger der roder rundt.

Kablerne trækkes i stedet op igennem huller i bordpladen.

Enkelt design

Bordet har et helt enkelt design, som du kender det fra Apples produkter.

Det minimalistiske udtryk passer perfekt ind på de fleste kontorer, hvor der er brug for orden, hvilket er en hjælp til at holde fokus på de forskellige arbejdsopgaver.

Forskelligt ekstra udstyr kan købes til bordet, hvilket gør det muligt for dig, at have de funktioner du har har brug for på dit kontor.

I bordet er der “gemte” rum, små kasser gemt i bordpladen, hvor du kan opbevarer post-its, din mobiltelefon eller kuglepenne.

Låget på kasserne ligger plant med bordpladen, dermed forstyrres du ikke af kasserne, de roder ikke på bordet og det er stadig nemt at rengøre.

bord

Bordet er en perfekt løsning på et kontor, hvor der er brug for et stort bord, men hvor der stadig er behov for, at der er opryddet og pænt.

Læs mere om det enkel design hos bolig journalen.

Godt for helbredet og produktiviteten

Flere undersøgelser peger på vigtigheden af, at ændre arbejdsstilling i løbet af dagen.
8 timers arbejde ved en computerskærm kan være skadelig for helbredet.

Er dit vigtigste arbejdsredskab din computer, så er det vigtigt, at finde metoder til at ændre arbejdsstilling i løbet af dagen.

At sidde sammenbøjet på en kontorstol en hel dag med ansigtet tæt på skærmen, er bestemt ikke en holdbar stilling i længden.

For at undgå arbejdsskader, her vil der ofte være tale overbelastede skuldre og håndled samt hovedpine, er det vigtigt at kontorstolen og computerskærmen er indstillet korrekt.

Er der en arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen, vil vedkommende kunne hjælpe med dette. Ellers findes der forskellige guides på nettet til, hvordan de forskellige møbler skal indstilles.

Alene det at have et hæve sænke bord har ikke en værdi, hvis du glemmer at gøre brug af dets funktioner.
Har du problemer med at huske at hæve bordet, kan du indarbejde faste rutiner i løbet af dagen, der kan hjælpe dig.

 

Hæv bordet hver dag før du går hjem fra arbejde. Når du møder ind næste morgen er dit bord hævet, og du kan starte dagen med at stå op.

baase
I løbet af formiddagen vil du sandsynligvis sænke bordet igen, for at sidde ned et par timer. Når du går til frokost, skal du igen hæve bordet. Derved kan du bruge den første time efter din frokost på, at arbejde stående.

Tal evt med dine kollegaer om, om I skal gøre forsøget sammen. Det er ofte lettere at få det gjort, hvis man er fælles om det.

Ud over at passe på dit helbred, så viser studier også at din produktivitet øges, hvis du står op og arbejder. Kroppen aktiveres og blodet bliver dermed pumpet rundt.

Stå rigtigt

Ikke nok med at du skal sidde rigtigt på din kontorstol, du skal også være opmærksom på, at stå rigtigt ved dit bord.

Fald ikke sammen eller svaj i ryggen, i stedet skal du have fokus på at holde ryggen rank.
Vægten skal du fordele lige på dine ben, stå derfor ikke med benene over kryds.

Efter at have stået op i længere tid er det fristene, at læne sig ind over bordet og dermed lade armene holde lidt af vægten.
Det er ikke en holdbarløsning, dine skuldre skal være afslappede og den øverste del af dine arme skal hænge ned langs siden på kroppen, når du arbejder stående.